Sæson: Efterårets pluk selv

Når vi snakker at leve bæredygtigt, er det et rigtigt godt udgangspunkt at spise mad der er sæsonbestemt og lokalt. Masser af dejlige urter og andet kan stadig plukkes i efteråret,især i år hvor det har været lunere i vejret. Det er både muligt at finde noget grønt i naturen og andet kan plukkes på gårde. På Selvpluk.com kan du finde en pluk-selv gård, nær dig.

Skovurter:

  •  Strandtrehage (minder om koriander i smagen), vokser på strandenge.
  • Skvalderkål – Dufter og smager svagt af peber. Den er rig på C–og B-vitamin. Du kan anvende den som rucola – i salater, på carpaccioen, pizzaen, i supper, brøddej og fars.
  •  Strandvejbred, også kendt som ‘Nordens koriander’, vokser  på strandenge. Den trækkes op ved roden, og du kan både nyde godt af blomsterne og bladene. Spis den rå i salater med fisk, eller smid den i fiskesuppen i sidste øjeblik. Gå efter de små skud.
  •  Brændenælder, vokser i flok på marker, i skove, haver og i byer. De indeholder mere jern end spinat, og topskuddene er sprængfyldte med A- og C-vitamin. Brændenælder kan anvendes på samme måde som spinat – i supper, saucer, gratiner, lasagne og omelet.
030-0021

Strandasters  på stranden.

  •  Strandasters vokser på strandenge. Pluk de fortykkede blade fra planter, der vokser helt ude i strandkanten, og undgå at plukke blade fra planter, som er ved at blomstre. Strandasters passer godt til fisk og skaldyr.
  • Løgkarse(smager af løg og karse) vokser i skovbryn, hegn og haver. Den er fyldt med C-vitamin, og så er blomsterne smukke som dekoration på rugbrødsmadder og i salater. Hele planten kan kværnes til pesto, blandes i frikadellefarsen, lynsteges med grønt eller kommes i supper og stuvninger.

Svampe:

Der findes mange spiselige svampe i de danske skove. Husk blot, at der også er mange giftige svampe – spis derfor aldrig svampe, du ikke kender!  Læs mere på Naturstyrelsens hjemmeside.

  • Markchampignon
  • Almindelig kantarel
  • Tragt-kantarel
  • Stor trompetsvamp
  • Karl Johan, spiselig rørhat

Frugt og nødder:

havtorn3

Havtorne buske på Amagerfælled.

Frugt er for det meste privatejet, men meget vokser også vildt.  I efteråret kan du plukke disse:

  • Aronia er en ren sundhedsbombe på grund af sit høje indhold af antioxidanter og vitaminer, og er endda erklæret verdens sundeste frugt. De er temmelig bitre, men hvis de bliver tilsat sukker og koges til saft eller marmelade, smager de dejligt.
  • Havtorn vokser på strandenge, og er en meget syrlig lille frugt, der ligesom Aronia gør sig bedst i forarbejdede/syltede produkter. Hvis man venter med at plukke frugten til sidst på sæsonen og den har fået lidt frost, kan den være mildnet lidt i smagen.
  • Brombær
  • Hyldebær
  • Blommer
  • Pære
  • Æbler
  • Hasselnødder
  • Kastanjer

Så tag dine nærmeste under armen og begiv dig ud på rov 🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s