Body scrub med Himalaya salt

Hvis du ikke allerede vidste, at pink Himalaya salt er verdens bedste salt, så ved du det nu! Lige præcis derfor, skal du skynde dig at anskaffe det – ikke kun fordi det er den bedste salt at bruge i dit køkken – men også fordi, at den er fantastisk for din hud og dit velvære.

I dette indlæg vil du få opskriften på, hvordan du nemt og hurtigt selv kan lave din egen bæredygtig body scrub, som renser din hud for toksiner, samtidig med at den også fodrer din hud med sine 84 naturlige mineraler og elementer. Resultatet er en dejlig blød og eksfolieret sund hud.

Vidste du at:

  • Himalaya salt er fuldstændigt naturligt og blev dannet for over 200 millioner år siden i Himalaya-bjergenes dengang eksisterende hav.
  • Himalaya salt indeholder 84 forskellige mineraler og elementer, såsom calcium, zink, jern, magnesium og kalium.
  • Himalaya salt anses for verdens reneste og mest naturlige salt, som er udvundet ved håndkraft for at bevare saltens naturlige værdier, og da salten heller ej bliver forarbejdet før den pakkes, er den samtidig bæredygtig for miljøet.

 

il_fullxfull-336092216.jpg

Denne body scrub kræver kun 2-3 ingredienser og 5 minutter af din tid. To af ingredienserne kan du som udgangspunkt finde i dit køkken og den sidste ingrediens er valgfri.

Disse ingredienser skal du bruge:

  • 2 spsk Himalaya salt* – mellemgroft til fint, men det helt grove salt anbefales ikke.
  • 1 ½ spsk koldpresset jomfru oliven olie* – du kan som udgangspunkt bruge enhver form for bærende olie, så hvis du vil eksperimentere anbefales en af disse olier: sød mandelolie, abrikoskerneolie, avocado-olie eller jojobaolie.
  • 2-4 dråber æterisk olie (valgfri) – ylang ylang, lavendel*, grapefrugt, sød appelsin eller pebermynte* er anbefalelsesværdige, som hver især har deres terapeutiske effekter. ( kan købes hos Matas.dk*)

Du skal derudover bruge en lille glas- eller lerskål til at lave din body scrub i. Afmålingerne foroven dækker 1 x scrub, så hvis du ønsker at lave en større portion, skal du lave din body scrub i en glaskrukke med låg – du kan evt. genbruge et syltetøjsglas efter at have givet det et hurtigt kog og vasket det af med sæbe. Når du laver en større portion, fordobler du blot ovennævnte målinger indtil du har den ønskede mængde.

himalayasalt1

Når du har målt dine ingredienser af, er det simpelthen blot at blande dem sammen i din skål og derefter gå i bad og skrubbe din krop godt af. Det anbefales, at du vasker din krop forinden med din normale kropssæbe, og du kan evt. også eftervaske din krop med din normale kropssæbe, for at fjerne evt. overskydende olie hvis du skulle føle, at det er nødvendigt.

Derudover bør du kun bruge denne body scrub 1 gang om ugen, og det er vigtigt, at du ikke bruger scrubben i ansigtet. Ansigtets fine hud kan nemt overreagere ved brug af salt scrubs, og det vil du helt sikkert gerne undgå.

Læs her om hvorfor du skal skifte til Himalaya salt: Derfor skal du konvertere til Himalaya salt

 

En tanke omkring “Body scrub med Himalaya salt

  1. Pingback: En Sød Ansigtsscrub – Cirkulaer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s