Historien bag dit klædeskab

Når du står nede i supermarkedet og skal handle ind, vil du gerne vide, hvilken historie der gemmer sig bag de varer du skal til at købe. Men når du står nede i tøjbutikken, tænker du på hvilken historie der ligger bag produktionen af tøjet? 

Fra marken til fabrikken

Bomuld er det mest anvendte materiale i produktionen af tøj, hvoraf omkring 20 millioner ton bomuld bliver produceret hvert år i 90 lande. Bomuld er faktisk det mest sprøjtede afgrøde i hele verden, og kun en til to procent er dyrket økologisk.

Der bliver allerede brugt kemikalier når bomuld dyrkes ude på marken. Sprøjtemidler bliver brugt til at beskytte bomuldsmarkerne mod ukrudt og dyr. Polyester og akryl er syntetiske fibre af råolie, kul og naturgas som kræver en kemisk proces. Denne proces kræver meget energi og kemikalier bruges til at få fibrene til at danne tråde. Fibrene skal spindes og væves til tekstiler, heraf bliver der udledt CO². Derefter bliver der igen tilført, kemikalier, både for at styrke fibrene, og under indfarvningen.

OBS! Tøj i danske butikker har stadig rester fra kemikalier, derfor husk at vaske tre gange inden du tager det i brug

Bomuldsplanten kræver en enorm mængde vand, og vandet bliver hentet i nærlæggende søer og vandløb, hvilket resulterer i udtørring. Samtidig bliver spildevandet fra fabrikkerne forurenet af sprøjtemidler og farvestoffer, der ender i lokalbefolkningens drikkevand, som fører til konsekvenser for befolkningens helbred.

Transporten tager førstepladsen i forurening

Bomuld bliver ikke nødvendigvis vævet samme land som det dyrkes, desuden kan vævet blive sendt til et tredje land til opsyning. Fly er den førende CO2 udleder når det kommer til transport, og når tøjet skal nå butikkerne hurtigt er det den mest effektive måde at transportere det på.

Der er mange konsekvenser ved brug af sprøjtemidler. Arbejdsforholdende i tøjproduktionen er ringe både på marken og fabrikken. Derfor sker det at bønderne får fat i pesticiderne der bliver brugt til at sprøjte markerne, og bruger det til at begå selvmord som udvej for de ringe levevilkår.

Sweatshops

Syningen foregår på systuer også kaldt sweatshops.

2eec9b9500000578-0-image-m-17_1448893290910

Foto fra en billedeserie af en tøjfabrik i Bangladesh. Fotograf: Claudio Montesano Casillas

Sweatshops er et begreb for arbejdspladser, ofte i udviklingslande, hvoraf arbejderne lever under uacceptable arbejdsforhold. Sikkerheden på disse sweatshops er yderst ringe, og langt de fleste fabrikker har risiko for brandulykker. Samtidig arbejder de lange timer for lav løn – og når der overarbejdes, bader de og sover på fabrikken.

Trods love for arbejdsmiljø, er det ikke er unormalt at de bliver betalt under minimumslønnen; heraf kan love for børnearbejde også blive brudt. Ifølge UNICEF er der omkring 1 million børn mellem 10-14 år, som er børnearbejder i Bangladesh.

Bangladesh har omkring 4.800 tøjfabrikker med omkring 3.5 millioner tekstilarbejdere. I 2013 opstod en brand på fabrikken Rana Plaza, hvoraf bygningen brød sammen. Omkring 1000 arbejdere som var  låst inde i bygningen, mistede livet.

I et interview udtaler en overlevende arbejder:

’’Da brandalarmen startede fik vi at vide af de overordnede at det var en brandøvelse, og der var intet at bekymre sig om. Vi havde intet andet valg end at lytte til dem og fortsætte vores arbejde’’

DanWatch udgav i 2015 en rapport med en undersøgelse, som viste at branden på Rana Plaza ikke har ført til bedre arbejdsforhold på Bangladesh tøjfabrikker. Arbejderne er stadig lavtlønnet og bliver udsat for chikane. Samtidig viser det sig, at tøjindustrien i Bangladesh er steget gevaldigt. Ifølge Bangladesh Garment Manufacturers Export Association (BGMEA), viser eksportal at tøjeksporten til Danmark er steget fra 3.5 milliarder i 2013 til ca. 4.2 milliarder kroner i 2014, heraf en stigning på 19%.

Dog efter ulykken i 2013 er modebranchen vågnet op, og begyndt at tage stilling til de ringe vilkår arbejderne er udsat for på tøjfabrikkerne.

200 globale mærkevare gik sammen, blandt andre H&M, Adidas og danske Bestseller, og fik udarbejdet en juridisk bindende aftale for at sikre bedre vilkår for tekstilarbejderne i Bangladesh. Aftalen er kendt som Accord on Fire and Building Safety in Bangladesh, på dansk Akkorden. Opgaven var at sikre at fabrikkerne blev jævnligt inspiceret, og som følgende er 10 fabrikker blevet smidt ud af Akkorden på grund af dårlige arbejdsforhold.

Dog er arbejdsforholdende på fabrikkerne stadig uacceptable, og på mange fabrikker bliver arbejderne stadig låst inde i bygningerne. Heldigvis begynder vi at se modebranchen handle på denne uretfærdighed, og man kan håbe at der i højere grad bliver værnet om arbejdernes vilkår indenfor tøjproduktion.

 

.

 

En tanke omkring “Historien bag dit klædeskab

  1. Pingback: Kan modeindustrien møde bæredygtighed? – Cirkulaer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s